Sådan bogfører jeg i min egen virksomhed

Jeg har længe snakket om, at jeg gerne vil starte min egen virksomhed, fordi jeg har en god idé. Dette har medført, at jeg endelig har taget springet og startet min egen virksomhed. Det var egentlig ikke så svært, som jeg gik og troede. Der følger dog nogle forpligtelser med, som mange desværre glemmer. Disse kommer jeg blandt andet ind på i dette blogindlæg, så du kan få en lille indsigt i det, jeg går og laver her for tiden 🙂

Efter jeg startede min virksomhed, så fik jeg hurtigt et par opgaver, som jeg kunne fakturere for. Problemet var bare, at jeg aldrig havde udstedt en faktura før. Derudover kunne jeg jo tænke mig frem til, at jeg egentlig havde brug for en form for regnskabsprogram. Jeg søgte lidt rundt på nettet og fandt egentlig en meget god oversigt over de billigste regnskabsprogrammer i Danmark her. Jeg valgte egentlig bare det, der så nemmest ud for mig. Jeg vil ikke nævne det specifikke regnskabsprogram her, da det ikke skal påvirke din beslutning.

Egentlig var jeg ikke meget for selv at lave mit regnskab, fordi man altid får at vide, at man skal have styr på en masse (rigtig mange!) regler. Det er dog min overbevisning, at man kan klare mange af tingene selv, hvis man lige læser op på det og ikke har alt for meget aktivitet i sin virksomhed. Da jeg lige er startet, så er der selvfølgelig ikke så mange transaktioner, som der ville være i større virksomheder.

Lad os lige vende tilbage til fakturering. Når jeg skal udstede en faktura, så opretter jeg simpelthen bare en kunde i mit regnskabsprogram, hvorefter jeg opretter en ny faktura til denne kunde. Programmet tilføjer automatisk dansk moms på 25 procent, så det behøver jeg heller ikke at tænke på.

Når fakturaen så endelig er oprettet, så bliver denne automatisk bogført, og jeg kan med det samme se, at min nettoomsætning er steget. Når kunden vælger at betale, så skal dette selvfølgelig også bogføres. Dette gør jeg ved at hente et udtræk fra min bank, hvorefter jeg uploader dette udtræk i mit regnskabsprogram. Herefter afstemmer jeg de forskellige transaktioner, og så er betalingen for den pågældende faktura også automatisk bogført. Det behøver slet ikke at være svært! I nogle programmer skal man ind og oprette en “modtaget betaling”, når man afstemmer, men det gør det ikke meget mere kompliceret.

Tak fordi at du læste min opdatering om mig og min virksomhed, samt om hvordan jeg egentlig gør i praksis. Hvis der skulle være spørgsmål, så kan du bare skrive en kommentar. Jeg vender tilbage, hvis det er noget, jeg kan svare på – ellers må jeg bare sige, at du kan søge dig frem til de fleste svar. Anvend gerne hjemmesider som Amino.